Klovnen er en figur, der er skabt til at underholde os - i cirkus og i variete'er.

Der har til alle tider eksisteret den slags roller: narren som kunne sige sandheden om livet til kongen uden at blive slået ihjel; klovnen med dens kloge og dumme side som modspillere. Og med klovnens maskeagtige udtryk, dens forvrængede og barnligt markerede udseende og opførsel, spejler den sider i os alle.

Både klovnen og narren gør det på en måde, så vi ikke kan lade være med at le - og dermed i virkeligheden af os selv. De gør det også med kærlighed, så der gives plads til overbærenhed. 

Og så giver det os en erkendelse af, at vi ikke er perfekte. Det er jo sandheden om livet og vores kaotiske verden. Især klovnen tager brodden af det uperfekte som en evigt eksisterende del af vores fællesskab og samliv. Med andre ord er klovnen en vigtig faktor i samfundets sammenhængskraft og gensidige tolerance..

Klovnen har rødder i den italienske Commedia dell'arte- tradition. Mens Harlekin stammer fra dummepeterrollen i satyrspillene fra Atella ved Napoli. Da han stiliseres udvikles Pjerrot, som vi kender herhjemme fra Tivoli.