Galleri på Hindsholm / Kerteminde

Det Grønne Galleri - vil være åben med billeder/Gouacher og keramik fra maj til og til med oktober. Jeg satser også på at lave julestue i december. Og måske meget mere? Udenfor sæsonen kan man også altid kigge ind og se hvad jeg har på lager og er i gang med. For jeg bor også på adressen.
*5.-6.-7.maj 2023 kl. 13.00-17.00 alle dage, åbner jeg for alvor og holder derfor en lille reception med vin og kager. 

Derefter er der altid åbent når jeg er hjemme  - RING på klokken og jeg kommer og fortæller. 

Du kan også få en kop kaffe og en snak om min egen kunst og kunst på Hindsholm.

Det Grønne Galleri huser mine egne billeder og nytilkomne keramik. Der vil med mellemrum være gæsteudstillere. Det vil jeg annoncere på facebook og vores lokale fb.-side :Vi hjælper hinanden på Hindsholm.

Jeg har været aktiv maler siden ca 2010 og udstillet for alvor forskellige steder alene og i gruppe siden 2013. Jeg udstiller mest mine billeder fra o. 2020 og frem. Men det er muligt også at se ældre billeder og mandalabilleder, som ikke er solgt.

En ny passion - keramikken, vil fylde bagvæggen og mens jeg er nybegynder kunne erhverves for en slik. Her kan findes pyntegenstande og -skåle, en finurlig hval eller en skildpadde.