Profil
Maleteknisk erfaren og autodidakt
Jeg maler mest med gouache, et gammelt temperamalemiddel, som jeg udforsker og prøver at afdække for alle dets muligheder. I gamle dage skulle farvepulveret blandes op med æg og eddike.
I dag kan du få det i små nemme tuber.
Malemæssigt har jeg udviklet mig ved at søge faglig inspiration og læring hos andre kunstnere på mange kurser. Jeg får også ideer ved at dykke ned i den righoldige kunsthistorie i bøger, på museer og udstillinger. Med næsen helt nede i detaljen, kan man fange mangen en teknik – og sætte alarmerne i gang på museerne!
Men jeg har også med stor undren mærket, hvordan ideer og maleteknik kommer til mig, når jeg mediterer og fordyber mig i billedet og derigennem får beskeder fra min indre viise stemme.
Nye veje
Med en flytning til nye omgivelser og en
mulighed for at lave et lille Galleri til mine værker, er jeg også begyndt på
at forme i ler. Både processen og farvelægningen er meget anderledes end mit
maleri. Undervisning på aftenskolerne fortsætter jeg med – for keramikken kræver steder, hvor man kan få brændt. Og det er hyggeligt med kolleger og underviser til at inspirere og vejlede. Der er altid nye snedige teknikker at lære .
Nye kurser og ny vejledning
I 2020 og 2021 var jeg på 14-dages kursus
på Holbæk Kunsthøjskole, hvor jeg fik ny teknisk vejledning. Med ny inspiration
og støtte er jeg begyndt at male med olie, mens jeg stadig udforsker brugen af
farver med gouachen. Til sommer går turen til Ærø Kunsthøjskole, hvor jeg har fundet en underviser, der kan undervise i gouache!!
Uddannelser og arbejde -
førend der blev tid
til helt at blive billed og -formkunstner
Bibliotekar 1975 - arbejde på diverse biblioteker til 1995 med Udstillinger og PR som liniefag.
Bifag i filmvidenskab KU 1978 - bl.a aktiv indenfor Danske Børnefilmklubber, hvor jeg sammen med 4 andre lavede et forskningsprojekt.
Massageterapeut fra NordLyscentret 1989 - som jeg arbejdede med professionelt til 2000
3 1/2 års jungiansk drømmeanalyse 1987-1991
4 årigTerapeutuddannelse fra Dansk Institut for Organisk Psykoterapi 2000 - som jeg arbejdede med professionelt til 2010
Diplomuddannelse i pædagogisk psykologi 2003-10 - som jeg benyttede i mit vikariat som lærer på Fysio - og ergoterapeutskolen i Odense, samt i mine terapier. Og som underviser i Male-i-mandalaform.
Frivillig telefonrådgiver på Livslinien 2004-2009 -med mange samtaler om liv&død.
Ophavsret ©